Vi tilbyder Automotive-kurser inden for en række relevante emner i bilbranchen som registreringsafgift, værdifastsættelse af køretøjer, leasing, jura i bilbranchen samt moms på køretøjer ved handel og leasing.
Disse kurser tager ½ dag og består af tre lektioner med en varighed på ca. 50 minutter. Alle kurser indeholder relevante cases og øvelser.
Kurserne udbydes primært som en kombination af fysisk undervisning og onlinedeltagelse via Microsoft Teams, hvor man vælger enten online- eller fysisk deltagelse ved tilmelding. Efterfølgende sendes et kompendie med hovedpunkter fra kurserne.
Fysisk deltagelse foregår hovedsageligt på vores kontor i Aarhus, og der vil være kaffe og brød inden kurset samt frokost efterfølgende. Det er vores erfaring, at fysisk deltagelse kan give en mere fokuseret indlæring.
Klik på de nedenstående kurser og find link til tilmeldning. Her bliver du også klogere på det enkelte kursus indhold, pris og dato.
Underviserne på SAKUI Automotive Academy har alle stor erfaring fra forskellige steder i og omkring bilbranchen.
Undervisningen er derfor generelt lavet som en kombination af teori med udgangspunkt i gældende lovgivning og praksis i kombination af cases fra bilbranchen.
CEO, Senior Lead Advisor
SAKUI ApS
+45 25 500 271
rg@sakui.dk
Rune er uddannet fuldmægtig hos SKAT, og har adskillige års erfaring inden for afgiftslovene, deres sammensætning og indvirkning. Gennem sin konsulentkarriere har Rune opbygget en særdeles stærk profil i relation til isikostyring, praktiske løsninger og optimering inden for skatter og afgifter.
I dag er Rune CEO & Senior Lead Advisor i SAKUI, hvor han rådgiver både virksomheder og myndigheder inden for strategi, skatter og afgifter samt juridisk compliance. Derudover er han også forfatter på flere artikler og bøger, samt formidler og underviser i moms og afgifter.
Senior Advisor
SAKUI ApS
+45 25 500 274
lm@sakui.dk
Lasse er uddannet cand.merc.-jur. og har mange års erfaring med leasing, heraf flere år som fuldmægtig hos både SKAT og Motorstyrelsen. Han har flere års erfaring med rådgivning inden for leasing og registreringsafgift, særligt med fokus på udformning af leasingaftalekoncepter. Hans ekspertise inden for leasinglovgivning og kontraktforhold gør ham til en af de mest kompetente rådgivere på området.
I dag er Lasse Senior Advisor i SAKUI, hvor han rådgiver leasingselskaber og øvrige aktører i bl.a. bilbranchen. Hans primære fokus er strategisk sparring med leasingselskaber, udarbejdelse af leasingkontrakter samt håndtering af sager over for myndigheder og offentlige instanser.
Senior Advisor
SAKUI ApS
+45 25 500 273
np@sakui.dk
Nikolaj er uddannet cand.merc.-jur. og har specialiseret sig inden for bilbranchen og indirekte skatter. Han har mange års erfaring med proceshåndtering og rådgivning inden for bilafgifter, moms og beskatning.
I dag er Nikolaj Senior Advisor i SAKUI, hvor han assisterer selskaber og øvrige aktører med komplekse juridiske problemstillinger, optimeringsmuligheder, skattekontroller, sparring og produktudvikling. Nikolaj er juridisk ekspert vedrørende registreringsafgift og beskatning af fri bil, som han rådgiver kunder i og omkring bilbranchen til dagligt.
Hvis du har spørgsmål vedrørende kursusrækken, er du meget velkommen til at kontakte os på info@sakui.dk