Vil du se mere?

SAKUI ApS Automotive Universe kræver at du logger ind for at se dette indhold i fuld længde.
Kontakt os for at oprette et abonnement. Er din virksomhed allerede abonnenter, tryk da på log ind.

    

Forside
Nyheder

Ændring af EU's målenormer rammer plug-in hybrider

Registreringsafgiften for personbiler i Danmark er opdelt i tre kategorier: nul-emissionsbiler, lav-emissionsbiler og øvrige biler. Nul-emissionsbiler - typisk elbiler - udleder ingen CO2. Lav-emissionsbiler udleder mindre end 50 g CO2 pr. km, mens øvrige biler udleder 50 g CO2 pr. km eller derover. 

Plug-in hybrider falder ofte i lav-emissionskategorien, hvilket også var det oprindelige formål med at lave en ”lav-emissionskategori”, og har siden afgiftsomlægningen i 2020 nydt godt af rabatter i registreringsafgiften, forhøjet fradrag og batterikapacitetsfradrag. Som årene er gået og som den nuværende indfasning af afgift samt udfasning/nedskalering af diverse fradrag, vil lav-emissionskøretøjer dog se en høj stigning i registreringsafgiften. Hvad endnu værre er for plug-in hybrider er, at der er delvist implementeret en ny målenorm (Euronorm 6e-bis) til opgørelse CO2-udledningen, for disse køretøjer.  

 

Ændringer i målenormen rammer plug-in hybrider med kort elektrisk rækkevidde 

Den nye målenorm, som er trådt i kraft, vil især påvirke plug-in hybrider med begrænset elektrisk rækkevidde. Den nye målenorm vil utvivlsomt medføre, især for det eksisterende modelprogram, at flere nye køretøjer og modeller, der ifølge den tidligere målenorm har en CO2-udledning på under 50 g, vil se deres udledning stige til over 50 g, og vil derved ikke være omfattet af registreringsafgiftskategorien ”lav-emission”, som følge af skiftet til Euronorm 6e-bis.  

Dette kan resultere i en højere registreringsafgift for de pågældende biler. 

Vil du læse en mere teknisk gennemgang af ændringen, kan du læse vores artikel fra januar 2025  her. 

 

Betydning for det danske marked 

For biler, der allerede er eller har været indregistreret på tidligere euronormer, ændres CO2-udslippet ikke. Disse biler forbliver registreret med det CO2-udslip, der blev opgivet ved indregistreringen, og vil fortsat blive afgiftsberegnet som lav-emissionsbiler baseret på oplysningerne i Motorregistret. Dette uagtet om de er indregistreret på fuld eller forholdsmæssig registreringsafgift.  

I skal dog være opmærksomme allerede nu, på især importerede køretøjer, såfremt de har en typegodkendelse efter euronorm 6e-bis. Reglerne havde virkning fra 1. januar 2025 for alle nye plug-in hybrid modeller på markedet – altså køretøjer der skulle have en ny typegodkendelse. Der vil således være køretøjer på markedet, der er blevet målt efter den nye skrappere metode, hvor CO2-udledning tidligere var under 50 g, men hvor det ikke længere er tilfældet.  

Herudover har bilproducenter fået indtil 1. januar 2026, til at genteste deres eksisterende modelprogram efter den nye målenorm, hvor alle nye indregistreringer skal ske efter Euronorm 6e-bis. 

For at understrege – allerede indregistrerede køretøjer, der er målt efter den tidligere euronorm, bliver ikke påvirket – heller ikke registreringsafgiftsmæssigt. Dette er også bekræftet af Motorstyrelsen.  

Men for nye køretøjer, og for nyere brugte køretøjer – og fremadrettet for alle typer – skal I øge jeres granskning af, hvad det er for køretøjer man har med at gøre. Hvis man ikke opdager, at der er tale om et køretøj målt efter den nye norm, og at dette har medført en forøgelse af den målte CO2-udledning til over 50 g, så vil køretøjer hører under den ordinære registreringsafgiftskategori.  

En plug-in hybrid model, der i 2024 kvalificerede sig som lav-emissionsbil, kan efter gentestning i 2025 overstige CO2-grænsen, selvom bilen er ens i model og variant. Så hold øjnene åbne! 

 

Forventet stigning i registreringsafgift 

Selv for biler, der forbliver i lav-emissionskategorien, kan registreringsafgiften stige. Efter afgiftsomlægningen i 2020 blev der indført en trappemodel, som gradvist øger registreringsafgiften for plug-in hybrider. Fra årsskiftet til 2026 vil afgiften derfor stige for biler, der afgiftsberigtiges eller genberegnes, medmindre politikkerne ikke beslutter noget andet. 

Der er politisk fokus på fremtidens registreringsafgift gennem det såkaldte "politiske pitstop". Det er endnu uklart, om afgiften vil forblive på 2025-niveau, stige eller falde, da dette afhænger af de politiske forhandlinger som pågår lige nu. Dette følger vi naturligvis tæt.  

 

Publiceret: 30. 04. 2025

Forfattere

Rune Grøndahl, CEO & Senior Lead Advisor, SAKUI

Rune Grøndahl
CEO & Senior Lead Advisor
+45 25 500 271
rg@sakui.dk

Morten Knudsen
Assistant
mk@sakui.dk