Leasingtager hæfter for registreringsafgift som følge af mangel på skriftlig leasingaftale

Leasing uden de nødvendige formaliteter 

I en nylig afgørelse fra Byretten blev det slået fast, at en privat leasingtager, hæfter for hele den registreringsafgift, der burde have været betalt i forbindelse med leasing af en bil fra udlandet – i dette tilfælde en Audi A8 importeret fra Tyskland. 

Sagen udspringer af en aftale indgået i oktober 2018 mellem leasingtager og leasinggiver, hvor leasingtager ønskede at lease bilen gennem det pågældende selskab. Leasingtager overførte 295.500 kr. til en privat konto i Leasinggivers direktørs navn, som efterfølgende videresendte pengene til leasinggivers holdingselskab i USA, hvorfra det blev til et lån til leasinggiver. Trods flere dokumenter og mails, der tilsyneladende indikerede en leasingaftale, forelå der ikke en gyldig og underskrevet skriftlig leasingkontrakt mellem Leasingtager og Leasinggiver. 

I 2021 regulerede Motorstyrelsen 65 af leasinggivers biler, hvilket resulterede i en efteropkrævning på knap 15 millioner kroner. Leasingselskabets direktør er efterfølgende dømt 2 år og 6 måneders fængsel, for at unddrage staten for registreringsafgift.  

Manglende skriftlig leasingaftale og falske dokumenter 

I Danmark er det et krav, at der skal foreligge en skriftlig leasingaftale, som opfylder kravene, hvis man vil opnå en forholdsmæssig betaling af registreringsafgift ved leasing. Typisk har man en standardkontrakt, som man får godkendt ved Motorstyrelsen inden brug. 

I denne sag blev der indsendt dokumenter til Motorstyrelsen, som skulle forestille at være leasingaftaler. Disse var dog enten ikke underskrevet af A, udarbejdet efterfølgende eller ikke udtryk for det reelle aftaleforhold. 

Retten fandt det derfor dokumenteret, at der ikke var indgået en gyldig skriftlig leasingaftale, og at Leasingtager havde været klar over dette. 

Udvidet hæftelsesbeføjelser 

Det interessante i denne afgørelse er, at retten anvender registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, hvoraf det fremgår, at den, der anvender et køretøj, hvor afgiften ikke er betalt korrekt, kan pålægges at betale den fulde afgift – også selv om denne person ikke er ejer af køretøjet. 

Leasingtager hævdede, at han havde handlet i god tro og ikke kunne forventes at kende til kravene i registreringsafgiftsloven. Retten afviste dette med henvisning til, at Leasingtager burde have vidst, at leasingaftaler indgås skriftligt. 

Retten lagde også vægt på, at Leasingtager burde have reageret, da han ikke modtog nogen leasingkontrakt med nærmere specificeret vilkår. Byretten indikerer, at der derfor ikke kan indgås en aftale af sådan kompleksitet og økonomisk betydning mundtligt, selv udenfor registreringsafgiftsområdet 

Rettens dom 

Byretten nåede frem til, at Leasingtager hæfter for den fulde registreringsafgift på i alt 372.567 kr.  

Retten udtaler: 

”Efter en konkret vurdering finder retten, at Leasingtagers kendskab til den meget overfladiske aftaleindgåelse, som herefter må lægges til grund, indebærer kendskab til, at Skattemyndighederne i den skattemæssige behandling ikke ville kunne godkende en mundtlig leasingaftale på disse få vilkår som reel.” 

Skatteministeriet blev derfor frifundet, og Leasingtager pålagt at betale afgiften.  

Vores vurdering 

Dommen er efter vores overbevisning korrekt. I det at Leasingtager ikke har indgået en leasingaftale, vil det ikke være muligt at afregne forholdsmæssig afgift, hvorfor der skal betales fuld afgift på bilen. Lovgiver har givet udvidede hæftelsesbeføjelser i registreringsafgiftloven, som benyttes i denne sag, da udgangspunktet vil være bilens ejer. Leasingtager har handlet uagtsomt og hæfter derved for registreringsafgiften, hvilket er i overensstemmelse med lovens ordlyd. 

Har du spørgsmål til, hvad en leasingkontrakt skal indeholde, eller hvordan den skal udfærdiges, så kontakt os gerne.  

Vil du læse hele dommen, kan den findes her.

Forfattere

Lasse Holmen Møller
Senior Advisor
+45 25 500 274
lm@sakui.dk

Morten Knudsen
Assistant
mk@sakui.dk