Ny dom sætter fokus på bilforhandleres afregning af lønsumsafgift

Retten har afsagt dom i en tidligere diskuteret sag, om hvordan en bilforhandler med både momspligtige og momsfrie aktiviteter skal håndtere opgørelsen af lønsumsafgift.

Hvad er lønsumsafgift?

Lønsumsafgift er en afgift, der pålægges virksomheder, som leverer varer eller ydelser, der er fritaget for moms i henhold til momsloven. Formålet med lønsumsafgiften er at sikre en form for skattemæssig balance, så virksomheder, der ikke betaler moms på deres omsætning, stadig bidrager til statskassen på en anden måde. Hos en bilforhandler, leasing- eller udlejningsselskab vil det typisk være salg/formidling af forsikringer eller finansiering, som begge er momsfritaget og lønsumsafgiftspligtige.

Der er ikke en facitliste over de metoder der kan/skal anvendes til opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget, hvorfor der nemt kan opstå uenigheder mellem virksomheden og SKAT. Vil du lære mere om lønsumsafgift har vi også en podcast angående emnet i vores serie ”Vejen mod fremtiden”.

Overordnet set skal der opgøres en lønsum (andel af lønninger der medgår til at opnå den lønsumsafgiftspligtige aktivitet) samt en andel af overskud/underskud af den del af virksomhed, der kan siges at hidrøre fra den lønsumsafgiftspligtige aktivitet.

Baggrund for sagen

Bilforhandleren drev primært detailhandel med salg af nye biler og værkstedsydelser – aktiviteter, der er momspligtige. Samtidig havde selskabet i perioden 2011-2013 formidlet finansiering og forsikringer til kunder i forbindelse med bilsalg og modtaget provision fra finansierings- og forsikringsselskaber. Bilforhandleren var i perioden ikke registreret for lønsumsafgift og havde derfor ikke afregnet lønsumsafgift til SKAT.

Tvisten i sagen

Ved konstateringen af, at bilforhandleren ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at indberette lønsumsafgift, foretog SKAT en udarbejde en opgørelse over forhandlerens lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. I den forbindelse fulgte SKAT metode, hvor der blev beregnet en sektorisk opdeling, hvor virksomhedens omsætning og udgifter blev forsøgt fordelt mellem de momspligtige og momsfrie aktiviteter. Som led i dette arbejde vurderede SKAT, at hver solgt formidling tog 10 minutters arbejde, hvilket blev lagt til grund for opgørelsen af lønsummen. Som opgørelse af over/underskuddet af den lønsumsafgiftspligtige virksomhed, lagde SKAT en tilnærmet sektoropdeling til grund.

Bilforhandleren foreslog i stedet en omsætningsfordeling af aktiviteterne som en mere hensigtsmæssig metode til at afspejle virksomhedens reelle aktivitetsfordeling. Denne metode er reelt set udgangspunktet, men SKAT kan fravige omsætningsfordelingen, hvis de vurderer, at metoden ikke giver et retvisende billede af aktivitetsfordelingen. I dette tilfælde valgte SKAT ikke at anerkende omsætningsfordelingen med begrundelsen, at "selskabet ellers ville få en forholdsmæssig stor fradragsværdi for udgifter fra den momspligtige bilsektor i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften."

Byrettens dom

Byretten skulle tage stilling til hvilken metode, som var mest retvisende for virksomheden at benytte. Da forhandleren ikke havde dokumentation for tidsforbruget og en omsætningsfordeling ikke ansås for at være retvisende, gav byretten SKAT medhold.

Sektorisk opdeling

SKATs beslutning afspejler en overbevisning om, at anvendelse af omsætningsmetoden ville resultere i en urimelig høj fradragsværdi for bilforhandlere, hvilket skyldes de markante forskelle i profitmarginer mellem momsfrie og momspligtige aktiviteter og omsætningsværdierne for aktiviteterne.

Denne forskel er central i SKATs argumentation, da myndigheden anser omsætningsfordelingen for at skabe et urigtigt grundlag for beregning af lønsumsafgiften i bilbranchen (som i øvrigt også set i andre brancher, hvor der er tale om kombinationssalg, fx elektronikkæder).

Den sektoriske opdeling har til formål at opgøre under- eller overskuddet fra den momsfrie sektor til afgiftsgrundlaget for lønsumsafgiften med udgangspunkt i omsætning direkte fra de momsfrie aktiviteter. Herefter fratrækkes de direkte omkostninger der er medgået til at oppebære denne omsætning (i sagen på formidling af forsikring og finansiering). Derefter fordeles fællesomkostninger, som i denne sag tager udgangspunkt i det anslåede ressourceforbrug (10 minutter per salg ud af den samlede arbejdstid).

Dette giver naturligvis en relativt høj profit, når man isolerer den momsfrie aktivitet så meget som SKAT gør.

Denne metode vil alt andet lige give branchen større afgiftsgrundlag og derved højere lønsumsafgift.

Vores anbefaling

Det er klart, at man som virksomhed står på hælene, når man ikke har forholdt sig til lønsumsafgift og/eller ikke har været registreret herfor. Denne dom støtter den metodik som vi i høj grad ser Skattestyrelsen turnere med på deres kontroller nu. Vi anbefaler alle at tage stilling til, hvordan I beregner og dokumenterer jeres lønsumsafgift – også hvis I bruger omsætningsfordelingen. Manglende stillingtagen stiller jer i en dårlige situation, og kan hurtigt medføre, at SKAT foretager en skønsmæssig opgørelse, som det ses i nærværende sag, baseret på en sektorisk fordeling.

Hvis I bruger omsætningsfordelingen på nuværende tidspunkt, vil det være værd at overveje om dette er det rigtige for jeres forretning på baggrund af byrettens dom.

Lønsumsafgift kan ved vores erfaring være udfordrende at forholde sig til som bilforhandler, leasing- eller udlejningsselskab, hvorfor vi yder rådgivning og sparring indenfor området, så kontakt os endelig.

Forfattere

Morten Knudsen
Assistant
mk@sakui.dk