Vil du se mere?

SAKUI ApS Automotive Universe kræver at du logger ind for at se dette indhold i fuld længde.
Kontakt os for at oprette et abonnement. Er din virksomhed allerede abonnenter, tryk da på log ind.

    

Forside
Nyheder

Muligheder for genoptagelse af eksportgodtgørelser: Ændringer i praksis og nye frister
 

1. Fortolkning af udførselsbegrebet  

Landsskatteretten underkendte i 2023 Motorstyrelsens hidtidige praksis i en sag angående eksportgodtgørelse, hvor der blev stillet krav om dokumentation for salg til eksport eller anden form for anvendelse i udlandet i forbindelse med udførslen af køretøjet. Landsskatteretten mente ikke, at der i loven var hjemmel til at kræve, at køretøjet skulle være solgt til eksport, eller at det skulle være varigt udført for, at betingelserne om eksportgodtgørelse er opfyldt. 

 

I praksis betyder det, at eksportører nu kan få eksportgodtgørelse, selvom køretøjet kun er midlertidigt udført, og ikke nødvendigvis er solgt i forbindelse med eksporten. Dette kunne f.eks. være i følgende situationer: 

  • Midlertidig opbevaring til international auktion: Et køretøj bliver transporteret til et udenlandsk auktionshus for at blive solgt, men det er kun midlertidigt opbevaret i udlandet, indtil auktionen finder sted. Tidligere ville Motorstyrelsen nægte eksportgodtgørelse, hvis køretøjet ikke blev solgt direkte ved udførslen. Efter praksisændringen kan eksportøren få godtgørelse, selvom salget først sker senere, så længe køretøjet er blevet midlertidigt udført. 
  • Transport til udlandet for testkørsel eller registrering: En bilforhandler sender et køretøj til et andet EU-land, hvor det skal testes af en potentiel køber eller registreres til brug i det pågældende land. Selvom der ikke er sket et salg på tidspunktet for udførslen, og køretøjet kun er midlertidigt sendt ud af landet, kan eksportøren stadig få eksportgodtgørelse, så længe køretøjet er dokumenteret udført fra Danmark. 

 

På den baggrund ændrer Motorstyrelsen praksis, således vil det også være muligt at anmode om eksportgodtgørelse, selvom det dokumenteres at køretøjet alene er midlertidigt udført. 

 

Hvilke sager kan genoptages? 

Motorstyrelsen vil ikke selv genoptage sager af ressourcemæssige hensyn, og I derfor selv skal identificere, hvilke sager der er omfattet.  

Eksportgodtgørelsessager kan genoptages, hvis køretøjer er udført tidligst den 31. august 2020 og senest den 4. marts 2024. Sagen skal enten være afvist, eller der skal være sket genopkrævning med den begrundelse, at køretøjet anmeldt til eksport ikke er dokumenteret solgt i forbindelse med udførslen og alene er dokumenteret midlertidigt udført af landet.  

For at opnå ekstraordinær genoptagelse har I som eksportører en reaktionsfrist på 6 måneder fra styresignalets udgivelse, dvs. senest den 25. september 2025.Det er en betingelse for genoptagelse, at I kan identificere den sag eller de sager, der ønskes genoptaget. Den nye sagsbehandling tager udgangspunkt i det materiale, der forelå på det oprindelige tidspunkt, men der kan vedlægges nye oplysninger i genoptagelsesanmodningen. Har I brug for assistance eller vejledning i forhold til, hvilke sager I kan genoptage, er I velkomne til at kontakte os. 

 

Anmodning om genoptagelse  

Anmodning om genoptagelse skal ske via dette link.

 

2. Udbetaling af eksportgodtgørelse ved salg til en køber med adresse i Danmark og ved periodeforskydning 

Motorstyrelsens tabte tilbage i oktober 2022 en sag i Landsskatteretten vedrørende ejerskabsdokumentation i forbindelse med eksportsalg til en køber med adresse i Danmark samt periodeforskydning på månedsangivelsen for selvanmeldere.  

 

Motorstyrelsen har tidligere afvist sager eller genopkrævet udbetalt eksportgodtgørelse med den begrundelse, at køberen af bilen havde bopæl i Danmark. Dette blev underkendt af Landsskatteretten, hvorfor Motorstyrelsen efterfølgende har ændret praksis og nu giver mulighed for genoptagelse af sager.  

 

Motorstyrelsen har ligeledes tidligere afvist sager eller genopkrævet udbetalt eksportgodtgørelse med begrundelse, at selvanmelderen havde indberettet eksporten på en anden månedsangivelse end den måned, hvor køretøjet blev udført.  

 

Hvilke sager kan genoptages? 

Motorstyrelsen genoptager ikke sager af egen drift, hvorfor I vil skulle anmode om genoptagelse.  

 

Genoptagelse kan ske for sager kan ske i følgende situationer: 

  1. Når Motorstyrelsen har genopkrævet eksportgodtgørelse alene fordi køberen har haft bopæl i Danmark. 
    a. Gælder både pristjeksager og enkeltanmodninger, såfremt de øvrige betingelser for eksportgodtgørelse er opfyldt. 
  2. Når motorstyrelsen har afvist en anmodning om eksportgodtgørelse alene fordi køberen har haft bopæl i Danmark, og ejerskabet derfor ikke er dokumenteret korrekt. 

  3. Når Motorstyrelsen har genopkrævet eksportgodtgørelse alene fordi der er sket forkert angivelse på månedsangivelse. 

  4. Hvis sagen vedrører en periode fra den 1. marts 2018 til 4. januar 2023 
    a. For at opnå ekstraordinær genoptagelse har I som eksportører en reaktionsfrist på 6 måneder fra styresignalets udgivelse, dvs. senest den 25. september 2025.  

 

Det er en betingelse for genoptagelse, at I kan identificere den sag eller de sager, der ønskes genoptaget. 

 

Har I brug for assistance eller vejledning i forhold til, hvilke sager I kan genoptage, er I velkomne til at kontakte os. 

Publiceret: 27. 03. 2025

Forfattere

Vibeke Olsen
Advisor
vo@sakui.dk
+45 25 500 275

Morten Knudsen
Assistant
mk@sakui.dk