Selvanmelder taber principielt pristjek i Byretten

Sagens overordnede forløb

Sagen omhandlede værdifastsættelsen af en Skoda Kodiaq 1,4 TSi 150 DSG tilbage i 2018. Klageren havde i februar registreret bilen som udlejningskøretøj og foretog genberegning i maj 2018.

Ved genberegningen blev værdifastsættelsen baseret på fem sammenlignelige køretøjer, hvoraf to havde en kraftigere motor. Alle køretøjer var i udstyrsversion ”Style”, og forhandleren havde fået eftermonteret læderindtræk i sagens køretøj. Selvanmelderen havde anvendt fradraget for middel stand samt fradrag for særlig anvendelse, ligesom der var foretaget et skønsmæssigt fradrag på 50.000 kr. i på grund af udstyrsniveauer. Handelsprisen blev sat til 401.259 kr. af selvanmelder.

Pristjek af Motorstyrelsen og klage til Motorankenævnet

I september 2018 foretog Motorstyrelsen et pristjek og hævede handelsprisen til 447.600 kr. og nyprisen til 481.290 kr. Dette skyldtes bl.a., at de to annonceeksempler med køretøjer af kraftigere motorvarianter ikke kunne indgå i sammenligningsgrundlaget. De opretholdt fradraget for middel stand og for særlig anvendelse.

Sagen blev påklaget til Motorankenævnet, som lavede en fornyet vurdering og en mindre justering af handelsprisen til 446.000 kr. og nyprisen til 474.468 kr.

Motorankenævnet tilbageviste flere argumenter fra klager. Nævnet konstaterer blandt andet:

• Motorstyrelsen har hjemmel til at afprøve værdifastsættelser (pristjek).
• Motorstyrelsen kan indhente nye oplysninger til sagen, hvis det findes nødvendigt, herunder også oplysninger fremkommet i perioden fra anmeldelsestidspunktet til kontroltidspunktet.
• Ved vurderingen kan der anvendes køretøjer annonceret både før og efter genberegningstidspunktet for at forøge udvalget af sammenlignelige køretøjer, samt at der ikke skønnes at være afgørende prisforskelle for køretøjer registreret 1-2 måneder efter genberegningen.
• Motorankenævnet tager kun hensyn til køretøjet fabriksmonterede udstyr, men ikke eftermonteret udstyr (som læderindtrækket), dog tillægges mindre variationer i udstyr ikke afgørende betydning for handelsprisen.
• Der reguleres for afvigende kilometerstand, da køretøjet havde kørt mere end 10 % mindre end normale kilometerstand på 5.000 km.
• Motorankenævnet behøver ikke at regulere for middel stand, da det er et administrativ fradrag
• Klager havde ikke fremlagt dokumentation der berettigede til fradrag for særlige anvendelse.

Klage til Landsskatteretten og Byretten

Sagen blev derefter påklaget til Landsskatteretten (jr. nr. 18-0026200), men afgørelsen er ikke offentlig tilgængelig. Sagen blev derefter indbragt for byretten (SKM2024.559.BR).

Hovedspørgsmålet var, om Motorankenævnet var berettiget til at ændre den selvanmeldte handelspris, og om der var grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse.

Skatteministeriet fremførte blandt andet, at det alene er skattemyndighederne, som har kompetencen til at fastsætte handelsprisen på et brugt køretøj. Selvanmelderordningen blev indført for at forenkle afgiftsberigtigelsen, og overdragede efter Skatteministeriets opfattelse kompetencen til at udøve skøn. Skatteministeriet er således af den klare overbevisning, at forvaltningen udelukkende skal sandsynliggøre at selvanmelders værdifastsættelse er forkert, og at det i øvrigt er forvaltningen der definerer, hvornår en værdifastsættelse kan anses for at være forkert. Dette gælder også hvad angår den data og information der anvendes.

Skatteministeriet er således af den opfattelse, at det er skatteforvaltningen der bestemmer hvilken data der skal bruges, da det kun er forvaltningen der har kompetencen. Dette vil også forklare den afvisning der indtil videre har været over, at Motorstyrelsen og Motorankenævnene anvender nypriser der ikke kan findes af selvanmeldere og biler der allerede var solgt inden anmeldelsestidspunktet eller biler der først blev annonceret efter anmeldelsestidspunktet.

På baggrund af dette, fandt Byretten, at:

• Skattemyndighederne, herunder Motorstyrelsen, har hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af køretøjets værdi.
• Skattemyndighederne har sandsynliggjort, at den oprindelige værdi var forkert, og var derfor berettiget til at foretage en skønsmæssig regulering.
• Det ikke er dokumenteret en fast praksis for klargøringsfradrag ved middel stand (som siden da er blevet ændret af flere omgange).
• Det ikke er dokumenteret, at køretøjet er anvendt på en måde, der berettiger til fradrag for særlig anvendelse.
• Der ikke foreligger oplysninger, der kan tilsidesætte motorankenævnets skøn, som er foretaget af sagkyndige.

Vores vurdering af sagen

Sagen har strakt sig over næsten seks år fra det første pristjek i september 2018. Inden man kaster sig ud i en sådan sag, som både tager tid og kræver juridisk rådgivning, bør man nøje overveje forløbet.

Fokus i sagen har i høj grad været på, hvad skattemyndigheder har hjemmel til:

1. Skattemyndighederne har hjemmel til at foretage pristjek.
2. Fradrag for stand og særlig anvendelse er administrative fradrag, som anvendes af Motorstyrelsen, der administrerer mange sager. (Fradrag for middel stand er blevet justeret to gange siden værdifastsættelsen i forbindelse med genberegning i 2018).
   • Motorankenævnet behøver ikke at anvende de samme fradrag i deres skøn af køretøjets handelspris.
   • Fradrag for særlig anvendelse skal dokumenteres. Efter gældende regler skal køretøjet nu være mindst seks måneder gammelt.
3. Dokumentation er afgørende. Det gælder både for forskellige fradrag, for nypris og for reguleringer i forhold til km og udstyr. I den konkrete sag var der ingen dokumentation for fradrag for særlig anvendelse (registrering til udledning er ikke nok), og der var heller ingen dokumentation for fradraget på udstyrsniveau på 50.000 kr.
4. Skøn lavet af selvanmeldere tilsidesættes som regel, medmindre skønnet underbygges af relevant dokumentation og gode argumenter. Motorankenævnet har hjemmel til at foretage et skøn ud fra en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger i sagen. Der kan man anmode om fremmøde for at argumentere for sin sag.
5. Motorankenævnet skal basere sit skøn på alt tilgængeligt relevant materiale, hvilket også kan omfatte annoncer på køretøjer, som blev udbudt før og efter anmeldelsestidspunktet.

Klager bliver tilsidesat i alle instanser. Skatteministeriet slår fast, at kompetencen til at foretage en værdifastsættelse ligger hos skattemyndighederne med udgangspunkt i relevant materiale, som er til rådighed uanset om selvanmelder ikke har det samme materiale til rådighed.

Når en selvanmelder påklager en afgørelse fra Motorstyrelsen, er det derfor vigtigt at kunne understøtte sin egen værdifastsættelse med konkret dokumentation, som er relevant for sagen.  

Forfatter

Jacob Skjærris
Senior Advisor
+45 25 500 272
js@sakui.dk